Robot Vintereftersyn 2024/25

Vi har igen åbnet døren for vores Robot Vinterhotel, og står dermed klar til at tage imod din Imow eller Automower. 
Lad os klare rengøring, servicering og opbevaring indtil foråret igen kommer. 

Når du ankommer på P-pladsen, har vi forberedt en rullevogn til robotten og du bedes henvende dig i butikken. 
Vi har åbent 7:30 – 16:30 (fredag 15:30)
Der skal IKKE meldes ankomst inden.

Se priser samt hvad vores servicepakker indeholder her: 
https://www.ingvardmadsen.dk/care/

Vi holder sædvanligvis vores populære “Drive-in” udlevering den første weekend i april.
Søndag d. 6. april kl. 10-14

Husk at oplyse ordrenummer på robotten ved afhentningen eller ved anden henvendelse. 
Nummeret bliver sendt på SMS når robotten har fået lavet eftersynet henover vinteren.
Faktura fremsendes på mail samtidigt.

Ønsker man at hente på andre dage, så SKAL ankomst meldes senest dagen før på vores mail: mail@imadsen.dk eller her på vores kontakt formular: 
https://www.ingvardmadsen.dk/kontakt/

HUSK, Robottens ladestation skal forblive i haven og afdæk denne med en spand.
Lad strømmen forblive tilsluttet da det beskytter stationen.  

Ofte stillede spørgsmål:

Hvornår skal jeg komme med robotten?Græsset stopper sin vækst under 7 grader, så for at beskytte plænen samt robotten, skal man holde øje med vejrudsigten.
Må robotten udsættes for nattefrost?Vi anbefaler at robotten ikke udsættes for frost.
Skal jeg slukke for strømmen?Nej, strømmen er med til at holde ladestationen frostfri.
Tåler ladestationen at stå ude?Ja, vi anbefaler at sætte en 20L spand på hovedet henover ladestationen.
Må jeg tildække stationen med pose?Nej, ladestationen skal kunne ånde.
Skal jeg afmontere garagen?Du bør afmontere den, men nogle garage kan ikke afmonteres og der anbefaler vi at understøtte den ift. sne
Skal jeg rengøre robotten inden jeg kommer til service?Nej, vi sørger for alt, inkl. rengøring.
Skal jeg ringe inden jeg kommer til eftersyn?Nej, du skal komme uanmeldt.
Kan I hente robotten ude i min have?Ja, vi nedtager og opsætter i nærområdet (samlet Pris 600kr).
Hvornår skal jeg hente robotten igen? – Vi afholder “Drive-in” bagagerumsudlevering 6. april kl.10-14.  Indbydelse medfølger fakturaen som sendes pr. mail når eftersyn er udført.
Kan jeg hente robotten før tid?Ja, når du har modtaget eftersynsfakturaen på mail, så er robotten serviceret men kan dog kun hentes forud efter aftale på mail@imadsen.dk eller tryk HER
Hvad koster et eftersyn?Priserne starter fra 995,- men se mere HER.
Skal jeg betale ved indlevering?Nej, vi sender en regning med betalingsoplysningerne når eftersynet er udført.
Hvad med min garanti?Eftersyn er obligatorisk for at opretholde garantien. Hvis du har en Stihl Imow og service er overholdt, kan der opnås 4 års garanti. Hvis du har tegnet en Husqvarna Care, så kan garantien dække op til 5 år.

Har du yderligere spørgsmål eller ønsker robotten afhentet er du velkommen til at kontakte os på ovenstående mail eller kontakt formular.