Om Ingvard Madsen

Peter Madsen 4. generation ejer i dag Ingvard Madsen ApS som trækker tråde tilbage til 1926, hvor hans Oldefar Peter Madsen kom til Nr. Bjert og startede Maskinfabrikken under firmanavnet “Peter Madsen’s Maskinfabrik” med salg og reparationer af Roland Halmpressere. Maskinfabrikken lå på rytterskolevej bagved det gamle vandværk.

1961 starter Ingvard Madsen virksomheden under selvsamme navn, hvor salget af have- & parkmaskiner var i fokus, virksomheden var beliggende på Nr. Bjertvej 70, hvor Spar er i dag.

1972 Flytter Ingvard Madsen til Sletteskovvej 9, hvor vi også er beliggende i dag.

1973 starter Kurt Madsen i virksomheden, under sin fars vinger, Ingvard Madsen.

1984 17. August på Ingvard Madsens 70s års fødselsdag sker generationsskiftet. Kurt Madsen overtager Ingvard Madsen ApS og drifter virksomheden videre.

2003 17. November finder Peter Madsen vejen hjem til Ingvard Madsen ApS, og arbejder for sin far Kurt.

2006 Indgår Ingvard Madsen ApS samarbejde med AS-Motor som importør.

2007 2. Juli overtager Peter Madsen firmaet, som i alt beskæftiger 7 ansatte.

2007 til i dag skrivende stund 2022, meget er sket, faciliteterne på Sletteskovvej 9 er blevet moderniseret. Energirenovering, modernisering og vedligehold har fyldt meget de seneste år, samtidig med en hastig vækst.

En historie der strækker næsten 100 år i en familie af iværksættere i samme branche over 4 generationer, skaber et billede af en lokal virksomhed med stor ekspertise, troværdighed og taknemlighed for dets kunder, vores målsætninger for os hos Ingvard Madsen er helt klare;

Vores målsætning er:
Yde førsteklasses service
Være nærværende for vores kunder
Forstå og hjælpe kunder til den rigtige løsning
Foretage rentable og holdbare reparationer
Skabe en inkluderende og behagelig arbejdsplads

Miljø & Grønomstilling

Hos Ingvard Madsen ApS tænker vi på miljøet, affaldssortering er en fast del af vores hverdag. Plastik, pap, elektronik, printplader, jern, olie, oliefiltre og madaffald sorteres og afskaffes hver for sig. Aftørring på værkstedet sker med genanvendelige værkstedsklude.

Som et led i vores grønne omstilling traf vi beslutningen om at efterisolere vores opvarmede faciliteter, og opgradere med solceller og tilhørende batteripakke så vi på solrige dage stort set er selvforsynende.